CO2-UDLEDNING FRA BYGNINGER KAN REDUCERES MARKANT MERE, HVIS POLITIKERNE INDFØRTE INCITAMENTER TIL AT FORBEDRE DEN GAMLE BYGNINGSMASSE FREMFOR BLOT AT FOKUSERE PÅ NYT 0-ENERGI.

Cirka en fjerdedel af al CO2-udledning i Danmark kommer fra energiforbruget i bygninger, og med blandt andet lavenergikrav til nyt byggeri er vi allerede i gang med at gøre noget ved det enorme forbrug af ressourcer til opvarmning og belysning. Men der ligger et stort potentiale for at gøre det endnu bedre. Sådan lyder det fra Mikael Østergaard Hansen, der er direktør og rådgivende bygningsingeniør i Østergaard bygge & indeklimateknik a/s.

OPTIMER DEN GAMLE BYGNINGSMASSE
Han peger på, at alt nybyggeri i dag skal være lavenergi i følge bygningsreglementet, og fra 2020 bliver kravet de såkaldte 0-energihuse. Såkaldte, fordi de alligevel er defineret ved at forbruge højst 20 kWh/m2 per år. Det positive er dog, set med Mikael Østergaard Hansens øjne, at der siden 2006 virkelig er blevet strammet op på isoleringskrav og energiforbrug i husene: ”Men 0-enerigihuse burde efter min mening slet ikke bruge noget energi, så på sigt burde intentionen være at de 20 kWh/m2 forbrug skulle helt væk. Men visionen er der, og den skal vi holde fast i, selvom det jo ikke er her, det for alvor batter noget, hvis vi kigger på det samlede energiforbrug i bygninger i Danmark. Det er den gamle bygningsmasse, man bør tage fat på, hvis man virkelig vil reducere CO2 udledning fra bygninger. I dag er der alene begrænsede incitamenter til at gøre noget ved gamle, utætte og dårligt isolerede bygninger,” siger han.

ØKONOMISKE INCITAMENTER
Mikael Østergaard Hansen henviser til to områder, hvor man kunne belønne boligejere for at energioptimere deres gamle huse. Det ene er ved at beregne ejendomsskat på de indre kvadratmeter af en bygning frem for de ydre. Ved nye bygninger og tilbygninger skal teglstensvæggene på grund af isoleringsmængden være ca. 40 cm tykke, og det betyder, at man i realiteten betaler ejendomsskat for plads, man ikke bruger. I bygninger fra 1960-erne med lette ydervægge er tykkelsen f.eks. kun 10 cm, hvorfor husejere med dårligt isolerede bygninger ”belønnes” af de dårligt isolerede konstruktioner. Et andet incitament kunne være at bruge energimærkningen aktivt og lade ejeren af en F-mærket bygning betale mere i ejendomsskat end ejeren af en A-mærket bygning.

RÅDGIVER SIKRER ET ORDENTLIGT PROJEKT
Man bør dog lige tænke sig om, inden man kaster sig ud i at renovere ukritiske på gamle bygninger. For eksempel er det værd at hæfte sig ved, at jo mere isolering man putter ind i et hus, des koldere bliver overflader bag isoleringen. Hvis der ikke er tilstrækkelig udluftning i et tagrum og en dampspærre, der er tæt nok, så kan man risikere fugt og dermed skimmelsvamp i tagkonstruktioner. Det er håndværkere ikke altid opmærksomme på, og der står heller intet om tæthedskrav i bygningsreglementer ved renovering af gamle bygninger. Mikael Østergaard Hansen anbefaler derfor at tage en rådgiver med ind over, når man renoverer eller bygger om, så man kan få ordentlig besked om metoder og faldgruber, så man får et projekt, der er i orden.

”En bygningsrådgiver vil ikke blot kunne spare en masse bøvl for bygherren, men i høj grad også penge. Når man renoverer eller bygger om, er der eksempelvis ingen regler for, hvor tæt en bygning skal være, men der er regler for, hvor meget isolering, man skal bruge. Og hvis huset efterfølgende er utæt, som jeg har set eksempler på efter en ombygning, så er pengene til isolering spildt. Og man kunne med fordel have lukket nogle huller i stedet for blot at isolere,” påpeger Mikael Østergaard Hansen.

Ring for rådgivning