Køberrådgivning
At skulle købe en bolig er en stor beslutning. Der er rigtig meget på spil for dig som køber, hvorfor du naturligvis ønsker, at alt skal foregå uden problemer. I den henseende er det værdifuldt med professionel køberrådgivning, som sikrer tryghed og forebygger en lang række udfordringer.
Du er godt stillet med en køberrådgiver
En køberrådgiver er din personlige rådgiver i forbindelse med et boligkøb. Denne rådgiver varetager dine interesser samt tager højde for dine individuelle ønsker og behov. Du kan endvidere trække på rådgiverens store ekspertise og erfaring.
Ingen love foreskriver, at man skal hyre en køberrådgiver i forbindelse med et boligkøb. Alligevel vælger mange at gøre det – og dét med god grund. Er du overbevist om, at du har fundet den rette bolig, men ønsker du alligevel kompetent rådgivning og sparring, så kan du med fordel benytte muligheden for at hyre en rådgiver.
Sådan fungerer køberrådgivning
Formålet med køberrådgivning er at sikre køber bedst muligt mod uforudsete udgifter, f.eks. at sikre, at der ikke er opstået skimmelsvampevækst eller andre fugtproblemer. Disse problemer kan være meget dyre at udbedre, hvorfor omkostninger til en grundig gennemgang er givet godt ud.
I samarbejde med køberrådgiveren kommer man til at gennemgå boligen trin-for-trin. Her vil man især kigge efter fejl og mangler, både dem som er noteret og dem der evt. ikke er noteret i tilstandsrapporten. Rådgiveren hjælper dig med at tolke og forstå, hvad der står i tilstandsrapporten, og om der er beskrevet forhold, som man som køber skal være særlig opmærksom på. Opdager man ikke fejl og mangler i tide, og er de ikke beskrevet i rapporten, så risikerer man selv at sidde med en stor efterregning, i de tilfælde, hvor en ejerskifteforsikring ikke dækker.
En bygningsgennemgang kan evt. suppleres med prøver for skimmelsvamp, som kan afsløre, om der er opstået skimmelsvampevækst. Skimmelforekomster er ofte mere eller mindre usynlige til at starte med, hvorfor disse prøver er værdifulde ved den mindste mistanke. Det er også muligt at foretage grundige fugtmålinger.
Gennemgang – indhold og pris
- Bygningsgennemgang for eventuelle fejl og mangler, der ikke er beskrevet i tilstandsrapporten
- Bygningsgennemgang med udgangspunkt i tilstandsrapporten og de spørgsmål du måtte have
- Fokus på fugt- og indeklimaproblematikker, som tilstandsrapporten typisk ikke medtager
- Mulighed for at supplere undersøgelse med DNA-prøver, som viser eventuel skimmel i boligen og giver en indikation om risikoen for skjulte skimmelforekomster
- Gode råd om planlagte ombygninger/tilbygninger/renoveringer
- Eventuelle fejl på bygningen opdages i tide og giver mulighed for forhandling med sælger
Pris kr. 6.000,00 for 1-familieshuse inkl. moms*
Pris kr. 5.000,00 for lejligheder inkl. moms*
Ring til os på: 56 13 08 00 eller
Ved kontorbygninger, erhvervsejendomme og lignende aftales de forhold, der skal indgå i tilstandsvurderingen.
Udgifter til eventuelle prøver er ikke inkluderet i ovennævnte priser.
Alle kan benytte sig af køberrådgivning
Du skal ikke nødvendigvis være førstegangskøber for at gøre brug af køberrådgivning. Rådgivningen er også tilegnet personer, som planlægger at købe deres anden, tredje eller fjerde bolig. Ingen boliger er ens, hvorfor man trods tidligere erfaring med bygningsgennemgang tilrådes at alliere sig med kompetente fagfolk.
Vores team består af fagpersoner, som har mange års erfaring med at identificere fejl og mangler. Dette er med til at sikre et trygt og professionelt forløb. Så har du brug for en professionel vurdering, skal du være meget velkommen til at kontakte os.
Hos ØSTERGAARD bygge & indeklimateknik a/s yder vi rådgivning til konkurrencedygtige priser. Det betyder, at du kan få glæde af professionel køberrådgivning uden at skulle investere en større sum penge. Prisen for rådgivning afhænger bl.a. af boligtype og tidspunkt. Skal du ikke købe hus eller lejlighed, men derimod en kontorbygning, erhvervsejendom eller noget helt tredje, så kan du selvfølgelig også alliere dig med en rådgiver. Skriv eller ring til os for et personligt tilbud.
Eksempler på kundecases på Køberrådgivning